Et hæklet bølge tæppe

For at læse om udarbejdelsen af tæppet og se løbende billeder af det, læs med nedenfor. Det nyeste billede er helt nederst på siden.

Så er jeg startet på et tæppe af garnrester. Jeg har som princip, at jeg maksimum må have 3 hvide Ikea kasser fyldt med garn. Så når de er godt proppet, må jeg jo lave noget ud af al garnet, inden jeg giver mig selv lov til at købe noget nyt.

Det endte derfor med, at jeg ville hækle et tæppe til vores seng ud af alle garnresterne. Opskriften har jeg fået fra bloggen Slagtenhelligko. Jeg bruger hæklenål nr. 3,5, og jeg har slået 360 masker op, da jeg ville have mit tæppe noget bredere end i opskriften. Det gør så, at tæppet ca. måler 200 cm i bredden.

Dette billede ovenover er fra den 26. juni 2008. Jeg gik igang søndag den 22. juni, så det ses tydeligt, at det tager lang tid inden jeg er helt færdig med tæppet..

Billedet er fra den 1. juli. Man får vist lidt en fornemmelse af, at hver enkel række tager meget lang tid at hækle. Dette kan jeg så også afsløre passer.

Så er vi nået til den 6. juli. Sikke det kører nu!

Og så er det den 7. juli. Det bliver et noget spraglet tæppe.

Et par rækker mere er kommet til her den 10. juli, som det ses på billedet ovenover.

Så er det blevet den 13. juli på billedet ovenover.

Så nu kan tæppet ikke blive fotograferet i sofaen mere. Det må da tyde på at det er ved at blive stort:-) Billedet ovenover er fra den 15. juli.

Billedet ovenover er fra den 31. juli. Man kan vist godt fornemme, at det ikke lige er hver dag, at jeg får hæklet på det.

Så er det blevet den 2. august.

Nu måler tæppet ca. 82 cm i længden. Billedet ovenover er fra den 12. august.

Så måler tæppet ca. 102 cm i længden, hvilket er omkring en trediedel af den planlagte længde. Billedet er fra den 14. september.

Nå nu er jeg vist inde i en periode, hvor tæppet ikke lige trækker så meget i mig. Så nu går der lang tid imellem, at man kan se fremskridt. Billedet ovenover er fra den 16. oktober.

Så kommer her endelig et opdateret billede af mit tæppe, som er fra den 3. marts. Jeg har ikke rigtig fået lavet så meget på tæppet. Faktisk er det kun blevet til fire farveskift siden den 16. okotber.. Men tæppet måler nu 114 cm i længden.

Så er der gået lidt over 9 måneder, siden jeg startede på tæppet. Og med den fart jeg har på, kommer der nok til at gå mange måneder endnu, inden det er færdigt. Men til mit forsvar vil jeg pointere, at jeg altid har gang i flere strikke / hækle ting af gangen. Det er nu den 29. marts 2009, og der er kommet et par rækker til på tæppet, som det ses af billedet ovenfor. Tæppet måler 118 cm.

Så er vi kommet ind i juli år 2010, og tæppet er blevet lidt længere, som det ses af billedet ovenover. Det måler nu 150 cm, dvs jeg er endelig nået halvvejs. Men nu har jeg så også været i gang med det i over 2 år...







Sidst opdateret den 1/7 2010 @ Ea Petersen