Gråt hæklet sjal

Dette sjal gav jeg til Gry, da hun blev færdig som civilingeniør fra DTU. Det måler 186 x 80 cm, så det har en dejlig størrelse, men på grund af mønsteret er det jo et luftigt sjal.

Sjalet er hæklet efter en opskrift fra Familie Journalen nr. 18, 2005. Det består af 66 store stjerner og 55 små, som så er hæklet sammen til sidst.

Jeg har brugt nål nr. 3,5 til at hækle stjernerne, som stort set hækles ved brug af alle masker, så der er både lm, fm, halve stm, stm, og dobbelte stm.

Til sjalet har jeg benyttet Løve garn, som består af 80% uld og 20% polyamid, hvor 50 g = 210 meter.







Sidst opdateret den 19/2 2008 @ Ea Petersen