Grønt strikket tørklæde

Det grønne tørklæde er strikket efter en opskrift, som har været i Hendes Verden nr. 51 i 2003. Det er designet af Hanna Jørgensen og Hanne Wind-Hansen. De har to opskrifter på halstørklæder i bladet, og det er så opskriften på det lyserøde, som jeg har fulgt. Jeg har dog både brugt andet garn, et andet nummer strikkepinde, og slået flere masker op, så helt slavisk har jeg ikke fulgt opskriften. Det måler 138 x 15 cm, men har en tendens til at krølle sig lidt sammen i siderne.

Tørklædet er strikket i Kido Lame, som består af 63% mohair, 33% polyamid og 4% polyester med en løbelængde på 25g = 210m. Det er et effektgarn, som har en guldtråd blandet sammen med den grønne tråd. Jeg har brugt et nøgle garn, og det er strikket på pind 5.

Mønsteret består af fire pinde, hvor hver anden pind er ret, og de to andre pinde er mønster pinde. Jeg slog 24 m op.






Sidst opdateret den 19/2 2008 @ Ea Petersen