Baby Luffer

Så har jeg hæklet et par blå baby luffer til Tobias på bestilling fra hans mor. De måler 13 cm i længden og er 7,5 cm brede. Tobias havde dem på idag, og de passer fint, selv om han først var noget bekymret over at få dem på. Han kan dog sagtens være i dem et stykke tid endnu, da hans lille hånd endnu ikke er så lang.

Lufferne er strikket efter en opskrift fra bogen Strik og Sy til den lille ny, af Anne-Marie Øby. Jeg har brugt en rundpind nr 2,5, selv om det er retstrik. Men jeg synes, at det var noget nemmere at sidde med en rundpind til det lille stykke arbejde, istedet for et par lange strikkepinde.

Garnet er strømpegarn fra Kvickly, som består af 70 % uld og 30 % polyamid, og har en løbelængde på 50 g = 150 m. Det var samme type garn, som jeg også strikkede de små baby rag sokker i.
Lufferne er utrolig nemme at strikke, og jeg har ikke været mange timer om det. Så det er et rigtigt TV strikketøj!







Sidst opdateret den 28/9 2008 @ Ea Petersen