Varme sokker

Så har jeg lavet endnu et par varme sokker til min far. På billederne er det dog mig der har dem på. Sokkerne er strikket ligesom de sorte, som jeg lavede ved juletid, og de er meget lækre at have udenpå et par normale strømper (Det siger i hvert fald både Anders og far).

Sokkerne er strikket i strømpegarn fra Kvickly, der består af 70% uld og 30% polyamid, hvor løbelængden er 150 m pr 50 gram. Da garnet er ret tyndt, og jeg var interesseret i at lave overtrækssokker, brugte jeg 2 tråde garn, for at få det til at fylde mere. Jeg brugte lidt over 2 nøgler garn, og strømpepinde nr 4,5.

Skaftet er strikket i rib ligesom oversiden af foden. Bunden af foden er derimod strikket lutter ret, ligesom selve tåen.






Sidst opdateret den 19/3 2008 @ Ea Petersen