Norske vanter

Dette par norske vanter strikkede jeg i efteråret. Jeg er meget glad for resultatet, og de bliver brugt flittigt hver eneste dag.

Mønsteret stammer fra Alt om håndarbejde nr. 1 fra 1979. Jeg har dog improviseret med at strikke en rød tråd ind nogle steder. Garnet er strømpegarn fra Kvickly bestående af 70% uld og 30% polyamid. Det har en løbelængde på 150 m for 50 g.

Det har været lidt af en udfordring at strikke disse vanter, eftersom jeg aldrig før har strikket med strømpepinde. Derudover har jeg heller ikke før prøvet at strikke med flere farver på en gang. Men resultatet er jo blevet super alligevel. Jeg må dog tilstå, at jeg i starten ikke så videre elegant ud, da jeg strikkede med 5 pinde på en gang. Men jo mere øvet man bliver, jo bedre går det.






Sidst opdateret den 19/3 2008 @ Ea Petersen