Forside

Kreationer

Om ea

Om eaonline.dk

Web design

Web design 2

Små hilsner

Links










Web design 2

Så er vi nu nået til år 2012, og jeg synes, at eaonline.dk trænger til lidt fornyelse.

Først overvejede jeg, om en blog mon var sagen?

Derudover har jeg brugt meget tid på programmering og billederedigering af hver enkel kreative ting, som jeg har lagt billeder op af. Og da det er lidt omfattende, medførte det simpelthen bare, at der gik længere og længere tid imellem jeg fik lagt noget op. Og det går jo ikke, da jeg meget gerne vil vise alle mine projekter frem.

Så overvejelserne gik på, enten at oprette en blog som jeg linker til via denne hjemmeside, eller simpelthen at ændre eaonline.dk til en blog. Jeg prøvede at lege lidt med blog skabeloner fra One.com, og Wordpress. Men jeg synes endnu engang, (se Web design) at det begrænsede mig lidt. Jeg kan jo godt lide, når jeg selv kan styre hele opbygningen af en side. Og så kan jeg egentlig også godt lide, at eaonline.dk er en rigtig hjemmeside.
Så det blev ikke til nogen blog.

Men der er nu noget ved bloguniverset, som tiltaler mig. Så nu er beslutningen, at jeg ændrer eaonline.dk til en let udgave af en blog. Dvs at forsiden vil nu have billeder, som linker direkte til de nyeste billeder af mine kreationer. Og så vil jeg ikke længere redigere billederne af mine kreative ting - de kommer i stedet direkte fra kameraet natural dvs nogen gange meget mørke og uskarpe.
(Det er jo næsten altid om aftenen, at der er tid til at fotografere kreationerne). Man kan dog ikke kommentere direkte på de enkelte kreationer, men må i stedet benytte gæstebogen.
Med tiden kan det dog være, at jeg får implementeret flere og flere smarte ting fra bloguniverset.

Og så skal eaonline.dk også have en ny opbygning, med nye farver, kasser og logo. Så det betyder, at jeg skal igang med at programmere det overordnede udseende om. Og det glæder jeg mig til at gå i kast med!

God fornøjelse her på det nye eaonline.dk



Til toppen af siden

Sidst opdateret den 22/2 2012 @ Ea Quitzau